Toppane - DigitalByggesag (da)

Frederiksberg Kommune behandler årligt ca. 2.000 byggesager af varierende karakter og omfang. For at højne kvalitet og effektivitet foretages byggesagsanmodningen digitalt.

Teaser - Digital BorgerService (da)

Digital Byggesag

Bedre borgerservice og højere effektivitet
Formålet med Digital Byggesag er at gøre ansøgningsforløbet enklere og behageligere for borgerne, skabe effektivitet for kommunen og opnå hurtigere afgørelse af sagerne.

Derved nedbringes sagsbehandlingstiden, og medarbejderne kan fokusere på egentlig byggesagsbehandling i stedet for fejlretning og indhentning af manglende informationer.

Målgruppe - Borgerne frem for de professionelle aktører
Løsningen er rettet mod borgere i kommunen, men det er naturligvis oplagt, at lade senere udgaver af løsningen involvere professionelle aktører, såsom boligselskaber, entreprenører mm.

Digital Byggesag i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune behandler årligt ca. 2.000 byggesager af varierende karakter og omfang. Langt de fleste byggesager er mindre ombygningsarbejder i lejligheder, fx renovering af bad/toilet, sammenlægning af lejligheder mv., og ofte ansøges disse af borgere i kommunen, der ikke arbejder professionelt med byggeri.

Oftest er disse mindre sager derfor mangelfuldt dokumenteret og kræver en uforholdsmæssig stor indsats fra bygningsmyndigheden, idet der skal indhentes yderligere dokumentation, fuldmagter mm. Ca. 70 % af sager om wc og baderum er mangelfuldt oplyst, når kommunen modtager ansøgningen, og skal derfor opklares, før sagsbehandlingen kan påbegyndes.

Med Digitalt Byggesag højnes kvaliteten af ansøgninger ved at lade en situationsafhængig afklaring vejlede ansøgeren i kravene til dokumentation, behovet for fuldmagter mm. Sekundært er løsningen et skridt mod en egentlig integration til bygningsmyndighedens eget sagssystem, således at en del taste- og arkiveringsarbejde elimineres hhv. automatiseres.

Demo
Dette er en demo af løsningen Digital Byggesag, udarbejdet i samarbejde med Frederiksberg Kommune.

I demo'en kan du gennemføre en byggeansøgningsproces - både i rollen som ansøger og i rollen som sagsbehandler.

Start demo (åbner i nyt vindue)

Brochure
Digital Byggesag

Kontakt
Key Account Manager Ulla Østerbæk, ull @resultmaker.com, tlf. 5140 8416

 


Copyright © 2008 by Resultmaker A/S. All rights reserved.