Krigen i Ukraine har medført sanktioner mod Rusland, og mange danske virksomheder skal håndtere russiske kunder eller kunder med russiske forbindelser. Compliance-opgaven er vokset, og nye spørgsmål dukker op. Her får du svarene på tre spørgsmål om håndtering af compliance-opgaven.
Hvem bør holde øje med sanktionerne – er det kun relevant for banker?
Også minde virksomheder skal tænke over, om de er i stand til at forstå og håndtere sanktionerne. Det kan være særdeles svært for mindre virksomheder, fx advokater, fintechvirksomheder eller revisorer, at håndtere sanktionerne. Større banker har store afdelinger, der arbejder med compliance, men de mindre virksomheder har typisk kun én person. Overvej, om teknologi og automatisering kan hjælpe med at finde de risici, som kan være svære at se, hvis man håndterer alt manuelt.
Hvad med skuffeselskaber?
Det er vigtigt, at I kender jeres kunders ejerskabsforhold. Hvis I ikke har oplysningerne, bør I sikre, at I får dem enten ved at spørge kunden selv eller ved at bruge en service eller software, der kan finde informationerne.
Hvis I ikke kender en virksomheds reelle ejere, skal I være ekstra varsomme ved pengeoverførsler og undersøge virksomheden og formålet med transaktionen. I kan bruge open source-informationer, hvis de findes, efterspørge yderligere information fra kunden selv og/eller bruge en service- eller softwareudbyder.
Hvad med PEPs?
I skal kunne identificere politisk eksponerede personer, og det kræver typisk brug af systemer, kontrol og uddannelse af medarbejderne. Systemer og kontrol sikrer, at de risici, der er ved PEPs, bliver fundet og håndteret. Systemerne skal også være I stand til at identificere nærtstående og nære samarbejdspartnere. Det er desuden vigtigt at uddanne medarbejderne – ikke bare dem, der arbejder med compliance, men fx også dem, der arbejder med salg, så de er klar over risikoen og ved, hvad de skal gøre, hvis de identificerer PEPs.
